Serie A stilling

Serie A har siden 1898 været den bedste fodboldrække i italiensk herrefodbold. Hos Oddset kan du spille på alle kampene og løbende holde dig opdateret omkring Serie A stillingen 2023/24.
SPIL PÅ SERIE A

Tabeloversigt 2023/24

DU KAN OGSÅ SPILLE PÅ SUPERLIGAEN

SUPERLIGAEN

Spil på vinderen af Superligaen 2023/24, hvilke hold der ender i top 3 eller på en af de mange kampe.

SPIL PÅ SUPERLIGAEN NU

Serie A

Serie A har siden 1898 været den bedste fodboldrække i italiensk herrefodbold. Gennem tiden har ligaen været fyldt med drama og skandaler. Italiensk fodbold har oplevet store triumfer. Landsholdet har vundet verdensmesterskabet fire gange. Derudover har vinderne af Champions League 12 gange været fra Italien.

Serie A har siden 1929 haft den struktur, som vi kender i dag. I 1922 opstod der en konflikt mellem klubberne, og derfor var ligaen midlertidigt opdelt, hvorfor både Pro Vercelli og Novese står som mestre i 1922. De første tre mesterskaber i Italien blev vundet af Italiens ældste fodboldklub, Genoa der dog ikke er endt øverst på skamlen siden 1924.

Når samtalen falder på italiensk fodbold, er der et hav af klubber, som springer frem. Hold som AC Milan, Inter, Juventus, Roma etc. I italiensk fodbold er der især én klub der med afstand har vundet titlerne. La Fidanzata d'Italia, Italiens kæreste, Juventus står noteret for 36 italienske mesterskaber. Klubben har med afstand vundet flest mesterskaber, da nummer to på listen, Inter og AC Milan, ”kun” har vundet 19 mesterskaber.

De store Serie A historier

I fodbold ser man desværre ofte genstande kastet fra tribunen og ind på banen. Det er noget alle fodbold arbejder på at komme til livs. Alligevel er der en situation fra San Siro, der er gået over i historien. Under et Derby della Madonnina i 2001 kastede Inters fans en genstand på banen, som man aldrig forestillede sig, var muligt. Fra tribunen blev der kastet symbolet på italiensk trafik, en Vespa scooter, i retning af banen. Man kan blot undre sig over, hvordan det lykkedes for Inters fans at smugle en scooter med ind på stadion.

I sæsonen 2021-22 vandt AC Milan deres første mesterskab i 11 år. Det var en sæson, der skulle vise sig at blive et langt parløb mellem især de to milanesiske klubber. Året forinden havde lokalrivalen, Inter Milan, taget mesterskabet med 12 point ned til AC Milan. Grundet økonomiske problemer måtte Inter dog sige farvel til blandt andet holdets topscorer, Romelu Lukaku, og træner, Antonio Conte. Sæsonen skulle vise sig at have spænding til sidste minut. Det var først med en sejr over Sassuolo i sidste runde, at AC Milan kunne løfte trofæet som mestre. Dermed kunne holdet fejre klubbens 19. mesterskab. AC Milan sluttede to point foran lokalrivalen.

Calciopoli

I maj 2006 blev Italien ramt af en kæmpe skandale. En sammensværgelse mellem nogle klubtrænere og dommerforeningen blev afsløret gennem lækkede telefonopkald. I særdeleshed fem Serie A klubber var involveret, AC Milan, Fiorentina, Juventus, Lazio og Reggina. Som straf blev Juventus tvangsnedrykket til Serie B og fik frataget sine seneste to mesterskaber, 2005 og 2006, hvor sidstnævnte blev givet til Inter. De andre fire fik fratrukket point, og Fioretina og Lazio mistede retten til at deltage i europæiske turneringer. Reggina fik en bøde på 100.000 €. En skandale, der trak lange dybe spor efter sig, og som rystede hele fodboldverden efter offentliggørelsen.

Serie A – Verdensdrama på fodboldbanen

Italiensk fodbold har altid formået at trække publikum til. Der har aldrig været mangel på drama og passion, hvilket har været med til at sikre stor opmærksomhed på ligaen. Samtidig har Serie A også været begunstiget med nogle af de største fodboldstjerner såsom, Diego Maradona, Gianluigi Buffon, David Beckham, Ronaldinho, Alessandro Nesta, Andrea Pirlo, Cristiano Ronaldo, Paolo Maldini, Francesco Totti, Fabio Cannavaro og Zinedine Zidane. De store navne har gjort, at den italienske liga igennem årtier er blevet anset som en af verdens bedste.

Der er derfor altid god grund til at følge med i Serie A, hvor dramaet og den italienske passion skaber grobund for god fodbold. Du kan her hos Oddset altid finde gode odds, når fodboldklubberne i støvlelandet går på banen. Du kan tjekke vores odds på Serie A ud lige her.